Hallux valgus – knyst operation              (Patient til patient information)

Af patient Per Hvid, E-Mail: Per@apollo-it.dk

 

Jeg blev opereret for Hallux valgus den 28 november 2005 på Hvidovre Hospital.

 

Jeg føler, at jeg har fået en særdeles god behandling på Hvidovre med hensyn til undersøgelser, operation og de mundtlige informationer etc.

Det tegner ligeledes til at blive et godt resultat ud af operationen – men det må tiden vise.

 

Patientinformation.

Det eneste, der haltede lidt ved Hvidovre Hospital var, at der ikke blev udleveret nogen form for skriftlig patientvejledning. Jeg fik dog udleveret en udskrift af operations journalen.

 

Men på Internettet er der hjælp at hente om Hallux valgus, næsten alt for meget information.

De første uger efter operationen havde jeg meget stor glæde af nedenstående patientvejledninger fra andre hospitaler. De giver lidt trøst i ens selvmedlidenhed.

 

http://www.patienternessygehus.dk/bilag/hallux_valgust.html

http://www.centralsygehuset.dk/patientinfo/patientvejledninger/nss/ortop%C3%A6d/skav_storeta_hallux_valgus.htm

http://www.ouh.dk/wm159106

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2078031202164846#

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=100305050613100058#

(Desværre ændres hospitalernes web sider sig meget ofte, hvilket kan give blinde links)

 

Man skal blot ikke lade sig forvirre af, at de enkelte hospitaler medicinerer meget forskelligt og har forskellige kontrolcheck intervaller.

 

 

Sko

I den første uge brugte jeg ingen sko, men gik på et ben ved hjælp af krykkestokke.

 

2 - 3½ uge brugte jeg hælsko på den ene fod og træsko på den anden. Jeg modificerede hælskoen lidt med 2 ekstra velcro bånd, så der var plads til en vintersok udenom bandagen. Jeg vil dog have foretrukket en hælsko et nummer større, så der havde været lidt kofanger effekt foran tæerne.

 

3½ - 8 uge bruger jeg nedenstående sko på den opererede fod.

Jeg fik oplyst, at jeg efter 3-4 uger godt måtte gå i en bred flad sko, fx en sandal. Men problemet var, at jeg og den lokale skohandel havde ingen sandaler eller andre sko, hvor min hævede fod inkl. forbinding kunne være i. Men Sunde Sko, (Lyngby Torv 11, 2800 Lyngby tlf. 45881355) løste problemet for 349 kr. per par for denne franske sko med velcro lukning, som jeg har brugt udendørs i denne vinter. På forretningens bon står der Granit Hjemme sko.

 

 

 

Forbinding

Min bandage blev fjernet efter 15 dage, og erstattet af et 1,5m 4 cm bredt strækbind, som 3 gange blev viklet rundt om storetåen og foden. Jeg fik oplyst, at jeg skulle gå med denne forbinding i en måned. Formentlig for at modvirke hævelse.

Efter et stykke tid ønskede jeg at udskifte denne forbinding med en ny. Jeg prøvede at købe et 4 cm bredt strækbind på 2 forskellige apoteker, og fik begge steder oplyst, at den mindste bredde deres grossister kan levere er 6 cm bredde (pris 24,75 kr./2,5m, [9,90 kr./m]). Matas kan heller ikke skaffe 4 cm strækbind og har ligeledes kun 6 cm, (pris 29,95 kr./5m, [6,00 kr./m]).

Men på nettet fandt jeg et og kun et sted, der forhandles 4 cm strækbind, og det er hos  Kirudan A/S Kornmarksvej 15, 2605 Brøndby http://www.kirudan.dk/. Hvor mindste køb er en æske med 10 stk. strækbind á 5m 4 cm bredt for i alt 37,50 kr., dvs. 0,75 kr./m. Alternativt kunne jeg have fået det tilsendt per efterkrav for 137,50 kr. Apotekerne må på dette felt siges at have en dårlig service og en kæmpe avance.

 

Genoptræning

Da bandagen blev fjernet, fik jeg samtidig mundtligt at vide, at det var ekstremt vigtig, at jeg flere gange dagligt foretog bevægelsestræning af storetåens 2 led indtil smertegrænsen. Men jeg kunne slet ikke bøje det yderste led. Så via egen læge fik jeg en henvisning til en fysioterapeut, der hjalp mig i gang med nogle tåøvelser.

På Sundheds web artikel 100305050613100058 fra Fyns Amt står der i øvrigt, at det kan være nødvendigt med tåøvelser i helt op til 1 år efter operationen.

Fra Sundheds web artikel 2078031202164846 fra Åbenrå Sygehus har jeg klippet følgende forslag til tåøvelser:

 

1.

Placér et tykt gummibånd omkring begge storetæer og træk storetæerne væk fra hinanden og mod de små tæer. Hold stillingen i 5 sekunder. Gentag 10 gange. Gerne flere gange dagligt.

2.

Plácer et tykt gummibånd omkring alle tæerne og spred dem. Hold stillingen i 5 sekunder. Gentag 10 gange. Gerne flere gange dagligt.

3.

Plácer små stykker kork eller lignende mellem tæerne og klem tæerne sammen. Hold stillingen i 5 sekunder. Gentag 10 gange. Gerne flere gange dagligt.

4.

Plácer et lille tørklæde e.l. og saml det op ved at krumme tæerne omkring det. Du kan øge modstanden ved at placere en tung genstand på enderne af tørklædet. Gentag øvelsen 5 gange. Gerne flere gange dagligt.

6.

Rul frem og tilbage med en golfbold under fodsålen i 2 minutter. [Mit gæt er at øvelsen stimulere blodomløbet].

7.

Plácer 10 marmorkugler på gulvet. Saml dem op med tæerne og put dem i en lille skål. Øvelsen er først slut, når du har samlet dem alle op!

På nedenstående link kan du se tegninger af de 6 øvelser ses samt en ekstra speciel god 3 dobbelt øvelse: http://www.aabenraasygehus.dk/aas/wwwaas.nsf/framesetform?openform&2&TopPageNiveau2ORTOPAEDKIRURGISKAFDELING?Openpage&mainmenu?openpage&DocsByUid/6E51CBDD11BA5CFAC1256C71004EF517?opendocument&LookupBottomFrameLinks/Niveau2BEHANDLINGSAFDELINGORTOPAEDKIRURGISKAFDELING?opendocument&RightPageNiveau2ORTOPAEDKIRURGISKAFDELING?openpage

 

Bilkørsel

 

 

Da jeg fik opereret min venstre fod, var det nemt at køre i en bil med automatgear.

Men selv her var det en god idé, at have foden lidt oppe som billede viser.

 

(Det er nok lidt sværere at køre bil med en opereret højre fod, men jeg mener sagtens, det fuldt forsvarligt kan lade sig gøre i en bil med automatgear).

 

 

 

Sygefravær

Jeg har læst om sygemeldinger fra 1 uge til 3-4 måneder, sædvanligvis 4-6 uger alt afhængig af arbejdsforhold. Da, jeg har kontorarbejde og kan sidde med benet oppe på bordet, har jeg kun haft 3 sygedage. Operationsdagen og de efterfølgende 2 dage.

 

 

Aflevere krykkestokke og hælsko

Jeg fik ingen information om hvordan jeg skulle aflevere min hælsko og krykkestokke.

Jeg forsøgte den nemme løsning med at aflevere dem på den døgnåbne skadestue, men her kunne jeg ikke få nogen kvittering. Jeg afleverede dem derfor på afdelingen, men har fik jeg nu heller ikke nogen kvittering.

 

 

Konklusion efter godt 2 måneder

Jeg har ikke (endnu) fortrudt at jeg fik foretaget denne operation, og det ser ud til at blive et godt resultat.

Smerterne i ugerne efter operationen var mindre end jeg havde frygtet.

Jeg er overrasket over:

·          hvor meget man bruger sin storetå.

·          at foden endnu er så hævet, og at det kan tage helt op til et ½ år før den får den normale størrelse.

·          at foden på grund af hævelsen er så meget mørkere end den anden fod.

·          hvor meget tå-gymnastik, der skal til for at undgå permanent stivhed i tåen.

 

 

Konklusion efter 1 år

Jeg har absolut ingen aktuelle planer om at få ordnet min anden storetå, og jeg har måske fortrudt indgrebet på min venstre storetå.

Jeg er overrasket over:

·          at min opererede fod stadig er lidt mørkere end den anden.

·          at fodens hævelse først forsvandt efter et lille år.

·          at jeg for første gang i mit liv har haft betændelse i storetåens neglevolde. Storetåneglen er derfor nu under bøjlebehandling. Jeg er overbevidst om, at årsagen er operationen, måske har tåen fået en lidt anden drejning eller tåens yderled er blevet mere stiv.

·          at foden er blevet bredere selv om knysten er forsvundet.

·          at det stadig gør ondt at have sko på, selv om jeg bruger de bredeste sko, man kan købe i håndkøb, Jacoform i det meget bløde elgskind.

·          at det stadig gør ondt i storetåen for hver skridt jeg tager selv på bare tæer.