Vi havde 9 dejlige dage (plus 2 lange rejse dage) med base i Val Visdende dalen (1250 m), mellem grønne enge, sætere – og gamle kroer.

Dalen er grøn og frodig med løsgående heste og køer, som forfrisker sig i det klare kildevand i de mange vandløb. Det hele er smukt indrammet af de spidse tinder på bjergene rundt om dalen.

Vi kom op til de højeste udsigtspunkter i denne del af Dolomiterne, der danner grænsen mellem Italien og Østrig. Vi vandrede bl.a. langs kammen, der adskiller de to lande og vandrede en lille tur ind i Østrig.

Gruppe billede fra venstre er det: Marie Treteraas Eriksen, Erika - vores italienske guide, Anne Grethe Svendsen, Louise Svendsen, Bent Hansen, Nete Brinch-Iversen, Per Frederiksen, Lene Larsen - dansk guide, Lisbeth Hamborg, den knald røde minibus, Per Hvid - bag kameraet.

Val Visdende ligger i Veneto regionen, tæt på Venezia, Giulia og Trentino. Vejen hertil følger den store Piave dal og passerer gennem små hyggelige bjergbyer som San Stefano og Sappada. Men den eneste by i miles omkreds, som jeg kendte på forhånd var skisport byen Canazei.

(De efterfølgende billeder er i kronologisk orden.)

 Der hviles ud efter en hård formiddag.

Marie på 82 år, viser hvordan hun dyrker morgen gymnastik her med 15 arm bøjninger,

(Ellers holdes formen med bjergvandring i de norske fjelde om sommeren og langrend om vinteren. Hun løber 3 gange om ugen i vinterens løb en langrendsløjpe på 30 km udenfor hendes dør i Bergen.)

 I den første uges tid havde vi rigtig flot vejr.

 På hviledagen søndag var de fem på en hård tur på det nærliggende Rinaldo bjerg (rute nr 130).

 Efter turen "efterslukkes" f'ørst på 'Alle Buons Arie' kroen.

 Siden på vores egen kro 'Albergo Gasperina'.

 Der hviles ud.

Ind i mellem er der tid til at snakke lidt - nogle mere end andre.

 De to farvede geder skal naturligvis fotograferes af alle.

i

Denne dag var der lidt halv koldt, kun Bent kunne holde stilen med opsmøgede ærmer.

 Det er stadigt koldt.

Der overvejes hvilke uregelmæssige engelske verber, der nu skal repeteres.

 Hvor skal vi nu gøre af de overskydende hænder.

Det skulle jævnligt beviser i foto-kasse, at man virkelig selv havde været i disse smukke omgivelser.

 Vi må ikke glemme, at vi er i et katolsk land.

Fødderne får den nødvendige pleje midt på dagen.